I en tid hvor den grønne omstilling accelererer, infrastrukturen elektrificeres, og teknologien bliver en stadig større del af vores hverdag, står elektrikerfaget over for en udfordring. Branchen oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft samtidig med, at efterspørgslen på elektriske installationer og løsninger stiger markant. Paradoksalt nok udgør kvinder stadig kun omkring 1-2 procent af den samlede arbejdsstyrke i elektrikerfaget i Danmark. Dette blogindlæg udforsker, hvorfor branchen har brug for flere kvinder, hvilke barrierer der står i vejen, og hvilke konkrete tiltag der kan skabe mere mangfoldighed i elektrikerbranchen.
Den aktuelle situation
Elektrikerfaget har historisk set været et af de mest mandsdominerede håndværksfag. Traditionen går langt tilbage, og selvom andre tidligere mandsdominerede professioner som læger, advokater og arkitekter har opnået en langt mere ligelig kønsfordeling gennem de seneste årtier, er udviklingen i elektrikerbranchen gået bemærkelsesværdigt langsomt. Denne skævvridning er problematisk af flere årsager.
For det første står branchen over for et stigende rekrutteringsproblem. Med den grønne omstilling og elektrificering af samfundet forventes behovet for elektrikere at stige markant i de kommende år. Alene opsætningen af ladestandere til elbiler, installation af varmepumper og solceller, samt den stigende mængde af smarthome-teknologi skaber et enormt behov for faglærte elektrikere. Ved at ignorere halvdelen af befolkningen som potentielle medarbejdere, går branchen glip af et stort talent-reservoir.
For det andet viser forskning, at mangfoldige teams ofte leverer mere innovative og kreative løsninger. I en branche, der gennemgår hastig teknologisk udvikling, er innovation og nytænkning afgørende konkurrenceparametre. Når arbejdspladser og teams primært består af personer med ensartet baggrund og perspektiv, begrænses den kollektive kreativitet og problemløsningsevne.
Endelig er der også et ligestillingsperspektiv. Elektrikerfaget tilbyder ofte gode løn- og arbejdsvilkår, spændende udfordringer og stor jobsikkerhed. Når kvinder sjældent vælger dette fag, går de glip af disse karrieremuligheder, hvilket bidrager til at opretholde lønforskelle mellem kønnene og traditionelle kønsroller på arbejdsmarkedet.
Hvorfor vælger så få kvinder elektrikerfaget?
For at kunne ændre den nuværende situation er det nødvendigt at forstå, hvorfor så få kvinder vælger elektrikerfaget. Årsagerne er komplekse og hænger sammen med kulturelle, strukturelle og historiske faktorer.
Kulturelle barrierer og stereotyper
Elektrikerfaget er omgærdet af stærke kulturelle forestillinger om maskulinitet og fysisk styrke. Selvom det moderne elektrikerarbejde i høj grad handler om præcision, teknisk forståelse og problemløsning – og i langt mindre grad om fysisk styrke end tidligere – lever stereotyperne videre i samfundets kollektive bevidsthed. Disse stereotyper påvirker unge menneskers uddannelsesvalg allerede fra en tidlig alder.
Mange unge kvinder oplever ikke elektrikerfaget som en oplagt karrierevej, fordi de sjældent ser kvindelige rollemodeller i faget. Når mediebilledet, undervisningsmaterialer og markedsføring af uddannelsen primært viser mandlige elektrikere, forstærkes opfattelsen af, at faget ikke er for kvinder. Denne selvforstærkende cirkel er vanskelig at bryde.
Uddannelsessystemets rolle
Uddannelsessystemet spiller en afgørende rolle i at forme unges karrierevalg. Allerede i grundskolen lægges kimen til senere uddannelsesvalg gennem den måde, fag præsenteres på og de forventninger, der kommunikeres til drenge og piger. Tekniske og naturvidenskabelige fag præsenteres ofte på måder, der appellerer mere til drenge end piger, og erhvervsuddannelser fremhæves sjældent som attraktive valg for fagligt stærke elever.
På erhvervsskolerne kan kulturen og læringsmiljøet være præget af den eksisterende mandsdominans. Undervisningsmetoder, eksempler og fagsprog kan ubevidst være målrettet mandlige elever, hvilket kan skabe en følelse af fremmedgørelse hos kvindelige elever. Derudover kan manglen på kvindelige undervisere forstærke oplevelsen af at være på “fremmed territorium” for kvindelige elever.
Arbejdspladskultur og inklusion
Arbejdspladskulturen i elektrikerbranchen kan også udgøre en barriere. På mandsdominerede arbejdspladser kan der opstå en særlig jargon og omgangsform, som kan virke ekskluderende for kvinder. Fysiske faciliteter som omklædningsrum og toiletter er ofte ikke indrettet med tanke på kvindelige medarbejdere, og arbejdstøj og sikkerhedsudstyr er typisk designet til mandekroppe.
Derudover kan ubevidste bias påvirke ansættelsesprocesser, arbejdsfordeling og forfremmelsesmuligheder. Ledere og kolleger kan have ubevidste forestillinger om, hvilke opgaver kvinder er særligt egnede til, eller hvordan de vil præstere i bestemte situationer, hvilket kan begrænse kvindelige elektrikeres karrieremuligheder og arbejdsglæde.
Se også: elektriker på Sjælland.
Fordelene ved flere kvinder i elektrikerfaget
Før vi dykker ned i løsningerne, er det værd at understrege, hvorfor det er så vigtigt at få flere kvinder ind i elektrikerfaget. Fordelene er mange og rækker udover det åbenlyse rekrutteringspotentiale.
Mangfoldighed fremmer innovation
Som nævnt tidligere viser forskning, at mangfoldige teams ofte leverer mere innovative og kreative løsninger. Dette skyldes, at forskellige perspektiver, erfaringer og tilgange til problemløsning kan udfordre etablerede tankemønstre og føre til nye ideer. I en branche under hastig teknologisk udvikling er denne innovationsevne afgørende.
For eksempel kan kvindelige elektrikere bidrage med nye perspektiver på, hvordan smarthome-løsninger kan designes for at imødekomme forskellige brugeres behov, eller hvordan bæredygtige el-installationer kan integreres æstetisk i boliger og bygninger.
Forbedret kommunikation og kundeservice
Elektrikerfaget handler i stigende grad om kundekontakt og rådgivning. Moderne elektrikere skal ikke blot installere og reparere, men også vejlede kunder om energioptimering, smarte løsninger og bæredygtige valg. Her kan en mere mangfoldig arbejdsstyrke styrke branchens evne til at kommunikere effektivt med en lige så mangfoldig kundegruppe.
Forskellige kommunikationsstile og tilgange til kundeservice kan bidrage til at forbedre den samlede kundeoplevelse og dermed styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor anmeldelser og mund-til-mund-anbefalinger spiller en stadig større rolle for virksomheders omdømme og succes.
Et bedre arbejdsmiljø for alle
Erfaringer fra andre brancher viser, at øget mangfoldighed ofte fører til et bedre arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Når arbejdspladskulturen udvikler sig for at rumme forskellige typer medarbejdere, skabes der typisk en mere respektfuld og inkluderende atmosfære, som også kommer de mandlige medarbejdere til gode.
En mere inkluderende arbejdspladskultur kan reducere konflikter, forbedre samarbejdet og øge den generelle jobtilfredshed. Dette kan igen føre til lavere personaleomsætning, færre sygedage og højere produktivitet – faktorer, der er afgørende for virksomheders succes i en konkurrencepræget branche.
Konkrete tiltag for at tiltrække og fastholde kvinder i elektrikerfaget
Med forståelse for barriererne og motiveret af fordelene ved øget mangfoldighed, kan vi nu fokusere på konkrete tiltag, der kan tiltrække og fastholde flere kvinder i elektrikerfaget. Disse tiltag spænder fra tidlig uddannelsesvejledning til ændringer i arbejdspladskulturen og strukturelle initiativer.
Tidlig indsats i uddannelsessystemet
En afgørende indsats skal ske allerede i folkeskolen, hvor børns opfattelse af, hvilke karriereveje der er åbne for dem, formes. Her kan følgende tiltag gøre en forskel:
Praktisk orienteret undervisning i teknologi og el-lære, der appellerer til alle elever uanset køn. Dette kan omfatte kreative projekter, der kombinerer el-teknisk viden med design og innovation.
Besøg fra kvindelige elektrikere på skoler, der kan fungere som rollemodeller og give eleverne et nuanceret billede af faget. Mødet med virkelige kvinder i faget kan udfordre stereotyper og vise, at elektrikerfaget er for alle med interesse for teknik og problemløsning.
Informationsmaterialer om erhvervsuddannelser, der bevidst viser mangfoldighed i tekst og billeder. Brochurer, websites og sociale medier bør konsekvent vise både kvindelige og mandlige elektrikere i forskellige arbejdssituationer.
Uddannelsesvejledere, der er bevidste om kønsbiases og aktivt fremhæver utraditionelle karriereveje for både drenge og piger. Dette kræver efteruddannelse af vejledere og løbende refleksion over egne forestillinger om, hvilke uddannelser der passer til hvilke elever.
Ændringer på erhvervsskolerne
Erhvervsskolerne spiller en central rolle i at skabe et inkluderende læringsmiljø for alle elever. Her kan følgende tiltag implementeres:
Rekruttering af flere kvindelige undervisere inden for de tekniske fag. Kvindelige rollemodeller i undervisningsstaben kan have stor betydning for, hvordan kvindelige elever oplever uddannelsen og deres fremtidsmuligheder i faget.
Revision af undervisningsmaterialer og -metoder for at sikre, at de appellerer til forskellige læringsstile og ikke ubevidst favoriserer bestemte elevgrupper. Dette kan omfatte mere projektorienteret læring og tværfaglige projekter, der knytter el-tekniske udfordringer til virkelige problemstillinger.
Etablering af mentorordninger, hvor kvindelige elever matches med kvindelige elektrikere eller ældre kvindelige elever. Sådanne mentorrelationer kan give værdifuld støtte og vejledning i navigationen gennem en mandsdomineret uddannelse.
Skabelse af trygge rum og netværk for kvindelige elever, hvor de kan dele erfaringer, udfordringer og succeser. Dette kan være i form af formelle netværksgrupper eller mere uformelle sociale arrangementer.
Fysiske faciliteter, der tager højde for kønsforskelle, herunder separate omklædningsrum og toiletter samt arbejdstøj og sikkerhedsudstyr, der passer til forskellige kropstyper.
Indsatser på arbejdspladsen
Virksomheder i elektrikerbranchen har en særlig rolle at spille i at skabe inkluderende arbejdspladser, der kan tiltrække og fastholde kvindelige elektrikere:
Udvikling af eksplicitte mangfoldighedsstrategier med klare mål og tiltag for at øge andelen af kvindelige medarbejdere. Dette signalerer virksomhedens engagement i at skabe en inkluderende arbejdsplads og sætter retning for det fremtidige arbejde.
Uddannelse af ledere og medarbejdere i ubevidste bias og inkluderende adfærd. Dette kan omfatte workshops, kurser og løbende dialog om, hvordan arbejdspladskulturen kan blive mere inkluderende for alle.
Gennemgang og revision af rekrutteringsprocesser for at eliminere bias. Dette kan omfatte anonymiserede jobansøgninger, diversitet i ansættelsesudvalgene og jobopslag, der er skrevet i et inkluderende sprog, der appellerer til både mænd og kvinder.
Etablering af fleksible arbejdsordninger, der gør det lettere at kombinere arbejdsliv med familieliv. Dette kan være særligt vigtigt for at fastholde medarbejdere i livsfaser med store omsorgsforpligtelser.
Udvikling af klare karriereveje og udviklingsmuligheder for alle medarbejdere, uanset køn. Dette omfatter regelmæssige medarbejderudviklingssamtaler, adgang til efteruddannelse og synlige rollemodeller på alle niveauer i organisationen.
Implementering af en nultolerancepolitik over for chikane og diskrimination, understøttet af klare procedurer for håndtering af eventuelle tilfælde. Dette skaber tryghed for alle medarbejdere og signalerer, at virksomheden tager disse emner alvorligt.
Brancheorganisationernes rolle
Brancheorganisationer som Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund har en særlig position til at drive forandring i hele branchen:
Indsamling og deling af best practices for mangfoldighedsarbejde i elektrikerbranchen. Ved at fremhæve succeshistorier og effektive tiltag kan brancheorganisationerne inspirere virksomheder til at påbegynde eller intensivere deres mangfoldighedsindsats.
Etablering af branchespecifikke netværk for kvindelige elektrikere, hvor de kan udveksle erfaringer, danne faglige fællesskaber og støtte hinanden. Sådanne netværk kan være særligt værdifulde for kvinder, der er fagligt isolerede på deres arbejdsplads.
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om at tiltrække flere kvindelige elever til elektrikeruddannelsen. Dette kan omfatte fælles kampagner, informationsmaterialer og arrangementer rettet mod potentielle kvindelige elever.
Lobbyarbejde for politiske tiltag, der understøtter øget mangfoldighed i håndværksfagene, herunder øremærket barsel til fædre, tidlig teknologiundervisning i folkeskolen og økonomiske incitamenter til virksomheder, der ansætter lærlinge fra underrepræsenterede grupper.
Måling og opfølgning: Dokumentation af fremskridt
Et vigtigt aspekt af arbejdet med at øge mangfoldigheden i elektrikerbranchen er systematisk måling og opfølgning. Uden konkrete data er det vanskeligt at vurdere, om indsatserne virker efter hensigten, og hvor der er behov for yderligere tiltag.
Kvantitative målinger
Andelen af kvindelige lærlinge og elektrikere over tid er den mest åbenlyse indikator for fremskridt. Disse data bør indsamles systematisk på både nationalt niveau, brancheniveau og virksomhedsniveau.
Fastholdelsesrater for kvindelige versus mandlige elektrikere er lige så vigtige som rekrutteringstal. Hvis kvinder forlader faget hurtigere end mænd, tyder det på problemer med arbejdsmiljø eller karrieremuligheder, der bør adresseres.
Løn- og karriereudvikling for kvindelige elektrikere sammenlignet med mandlige kolleger kan afsløre eventuelle strukturelle barrierer for ligestilling i branchen.
Kvalitative vurderinger
Medarbejdertilfredshedsundersøgelser, der inkluderer spørgsmål om inklusion og tilhørsforhold, kan give værdifuld indsigt i arbejdspladskulturen og potentielle områder for forbedring.
Exit-interviews med medarbejdere, der forlader branchen, kan afdække usynlige barrierer og problemer, som ellers ville forblive uopdagede.
Fokusgrupper med kvindelige elektrikere og elever kan give dybdegående indsigt i deres oplevelser og udfordringer samt ideer til, hvordan disse kan adresseres.
Konklusion: Et langsigtet perspektiv på forandring
At øge andelen af kvinder i elektrikerfaget er en langsigtet indsats, der kræver vedvarende engagement fra alle interessenter – fra uddannelsesinstitutioner og virksomheder til brancheorganisationer og politiske beslutningstagere. Det er en indsats, der ikke kun handler om at ændre tal og statistikker, men om at transformere kulturer, strukturer og mindsets.
Elektrikerfaget står over for en spændende fremtid med den grønne omstilling, den teknologiske udvikling og den stigende efterspørgsel på specialiserede kompetencer. For at branchen kan udnytte dette potentiale fuldt ud, er det afgørende, at den kan trække på talenter fra hele befolkningen – uanset køn.
Ved at implementere de tiltag, der er skitseret i dette blogindlæg, kan branchen tage vigtige skridt mod en mere mangfoldig fremtid. En fremtid, hvor elektrikerfaget ikke længere betragtes som et mandefag, men som et fag for alle med interesse for teknologi, problemløsning og håndværk. En fremtid, hvor branchen kan møde samfundets behov med en mangfoldig, innovativ og kompetent arbejdsstyrke.
Det er en rejse, der kræver mod, vedholdenhed og samarbejde, men potentialet – både for branchen og for samfundet som helhed – er enormt. Elektrikerfaget har brug for kvinder, og kvinder har brug for de muligheder, som elektrikerfaget tilbyder. Sammen kan vi skabe en branche, hvor kompetencer, passion og talent – ikke køn – er det, der tæller.
Vær den første til at kommentere